Hver gang Bean Machine tipper et nyt batch grøn kaffe i vores Probat kafferister, forsvinder mellem 12-15% masse, hvoraf den største bestanddel er fugt. En meget lille procentdel af svindet er kaffebønnens yderste lag skind som også kaldes chaff, hvilket ophobes i vores ristecyklon. Den honningkage-duftende Chaff er dog yderst rig på næringsstoffet nitrogen som gør det ideelt til kompost. Alt Bean Machines chaff bliver derfor anvendt i lokale haver til forbedring af jordens bonitet.
De fleste kender udseendet af den klassiske lærredskaffesæk som de grønne bønner er blevet fragtet rundt i siden industrialiseringens start. Men for at kontrollerer kaffens fugtighed og integritet, anvender man i dag en såkaldt Grain Pro lining til specilty grade kaffer. I grove træk er det en fødevaregodkendt plastiksæk inde i lærredskaffesækken. Hos Bean Machine genbruger vi alle grain-pro sækkene, hvilket betyder at vi eksempelvis aldrig har indkøbt plastiksække til vores affald. Vi indkøber ej heller papemballage, men genbruger emballage vi selv har modtaget til distribution af Bean Machines egne vare.
Alt kaffe som Bean Machine leverer til vores erhvervskunder i Esbjerg, samt alle leverandør og kundebesøg, afvikles co2 frit ved hjælp af vedvarende energikilder.
Ejer af Bean Machine
Grundet strenge regler for fødevareemballage, skal en kaffepose kunne modstå fugt for at indholdet ikke tager skade. Dvs kaffe- og lignende emballagetypers kompostbarhed altid vil være en udfordring i den fri natur, selvom der anvendes plantebaseret plast til at beskytte indholdet. Det samme gælder for engangsemballage som to-go kopper. For at adressere denne udfordring giver Bean Machine rabat på 5 kr. hvis du medbringer din egen emballage og 5% på alle to go drikkevare.
Dem der har besøgt vores risteri og kaffebar i Esbjerg, vil sikkert kunne nikke genkendende til en beskrivelse af minimalistisk, men rustik indretningsstil takket være brug af overvejende organiske og ”upcycled” materialer. Her kan blandt andet nævnes Bean Machines brug af Wood-upp Akupaneler, hvor den akustiske filt er fremstillet af affaldsplast og træ dyrket i Nordeuropa og forarbejdet i Ribe, blot 20 minutters kørsel fra cafeen. Vores hyndebetræk er syet af kaffesække som vi selv har modtaget grønne bønner i. Faktisk er ca. 40% af vores indretning fremstillet af enten genbrugs- eller overskuds materialer. Yderligere 40% af vores indretning, hvor det har været en nødvendighed at købe helt nyt inventar er materialet fremstillet af genbrugstræ eller FSC-certificeret træ.
I er altid mere end velkomne til at kontakte os.
+45 20 63 78 28
hej@beanmachine.dk
Kronprinsensgade 99, 6700 Esbjerg
CVR: 42275557
+45 55 20 02 37
hej@beanmachine.dk
Tirs-Fre: 07:30-17:00
Lørdag: 10:00-15:00
Søndag: 10:00-15:00
Hos Bean Machine dyrker vi de bedste kaffeoplevelser. Vi forstår vigtigheden af høj kvalitet – og det forsøger vi at lade stå frem på både kaffebar, risteri og i vores online salg. Hos Bean Machine handler det ikke kun om kaffe – vi handler om at skabe uforglemmelige kaffeoplevelser.
Tilmeld jer vores nyhedsbrev og modtag spændende kaffetips- og tilbud.
Copyright © 2023. Alle rettigheder forbeholdes.